Kronisk Lymfatisk leukæmi (CLL), den hyppigste form for leukæmi hos voksne, er en sygdom som opstår i hvid blodlegemer,  såkaldte B-lymfocytter, der normalt findes i lymfeknuder og blod og knoglemarv. I nogle tilfælde mærker man ikke noget til sygdommen. Den opdages da ofte som et tilfældigt fund i forbindelse med blodprøvetagning af anden årsag. I andre tilfælde kan der være symptomer som fører patienten til at søge læge, i form af f.eks. hævelse af lymfeknuder og milt, træthed,  svedtendens, specielt nattesved, og tendens til let feber. Som følge af fortrængning af den normale knoglemarv, kan der opstå blodmangel, mangel på normale hvide blodlegemer med nedsat forsvar mod infektionssygdomme til følge og mangel på blodplader med blødningstendens til følge.

Vi ved i dag at der findes flere varianter af sygdommen som følge af den tilgrundliggende forandring i lymfocytten, som førte til at denne blev omdannet til en kræftcelle. Disse varianter kan kortlægges til en vis grad, så man på diagnosetidpunktet kan forudse om sygdommen bliver behandlingskrævende inden for kortere eller længere tid.  

Diagnose
Diagnosen stilles ved undersøgelse af blod eller knoglemarv.

Behandling
Kronisk lymfatisk leukæmi kan ikke kureres i øjeblikket. Derfor gives der kun behandling når sygdommen giver anledning til symptomer som ovenfor nævnt. Som standardbehandling gives tabletbehandling med cellegifte som fludarabin og cyklofosfamid eller leukeran. Værdien af behandling med antistoffer mod B-lymfocytter (alemtuzumab og rituximab) undersøges i øjeblikket i et større europæisk samarbejde.

Hvis sygdommen forværres trods flere serier behandling med ovennævnte lægemidler kan Knoglemarvstransplantation komme på tale, i form af såkaldt minitransplantation, hvor patientens knoglemarv -og dermed immunforsvar- erstattes af en anden persons. Det nye immunforsvar vil opfatte leukæmicellerne som fremmede og afstøde dem.  Knoglemarvstransplantation er formentlig den eneste mulighed for at helbrede CLL, men er også forbundet med en risiko for alvorlige bivirkninger, og anbefales derfor først når andre behandlingsmuligheder har slet fejl. Derfor tilbydes denne behandling som regel også kun til yngre patienter.

Som følge af at sygdommen opstår i den type hvide blodlegemer som med tiden skulle blive til antistof-producerende celler, udvikler nogle patienter mangel på antistoffer (immunglobuliner) og dermed nedsat modstandskraft mod luftvejsinfektioner – f.eks. bihulebetændelse, bronchitis og lungebetændelse. Immunforsvar kan i sådanne tilfælde forbedres ved indgift af immunglobulin i blodårerne elle under huden.

Kronisk lymfatisk leukæmi behandles i Hæmatologisk Klinik III.